kundeservice@bysommerhuse.dk Telefon +45 28686211 Løkken Blokhus Lønstrup

Udlej dit sommerhus ved By Sommerhuse

Er du den heldige ejer af et sommerhus eller en ferielejlighed, du gerne vil udleje? Måske udlejer du allerede, men søger et nyt bureau? Hos By Sommerhuse ApS står vi altid klar til at tage en uforpligtende samtale om, hvad vi kan tilbyde dig som husejer. Ring eller skriv når som helst - vi sidder klar til at tage imod din henvendelse og til at udleje dit sommerhus! Nummeret er 28686211 og mailen er info@bysommerhuse.dk. 

Lokalt sommerhusudlejningsbureau med stor erfaring

Vi består af et team med bred erfaring indenfor sommerhusudlejning - både i Danmark og internationalt. Vi har nemlig tidligere arbejdet for andre, store bureauer, så nu har vi besluttet at lave vores eget, hvor vi tager - i vores øjne - det bedste med os, og lader resten være. Og det allervigtigste for os er at være lokalt forankrede, så vi selv kan køre ud til dit sommerhus, hvis dine gæster eller du som husejer får brug for os. Vi vil holde udlejningsøkonomien lokalt og give tilbage til de områder, vi lejer huse ud i. 

I skrivende stund (2022) har vi arbejdet med sommerhusudlejning i sammenlagt ca. 30 år, og det bliver vi ved med. Vi samarbejder skam også stadig med nogle af Danmarks bedste og mest lokalt forankrede bureauer. Du kan bare give os et kald eller en smide os en mail, så kan du høre meget mere herom! Vi er del af Nordsee Holidays samarbejdet, der består af flere lokale aktører, der ligeledes har masser af erfaring med sommerhusudlejning. 

Det være sig: 

Danmarks første digitalt forankrede bureau indenfor feriehusformidling

Udover at vi har ca. 30 års erfaring med sommerhusudlejning, har vi endnu flere års erfaring med online strategi og digital formidling af mange forskellige virksomheder og produkter. I skrivende stund (2022) har medlemmerne i teamet bag By Sommerhuse sammenlagt arbejdet med online marketing og strategi i mere end 70 år. Derfor er vores afsæt også digitalt, og vi er ikke et “traditionelt” bureau som sådan. Vi vil gerne have fingeren på pulsen og lette så mange arbejdsgange som muligt. Dertil vil vi gerne spare miljøet så godt, vi kan - det være sig på kørsel, print, fysiske remedier og generel kommunikation, der fungerer lige så fint (måske endda bedre og mere intuitivt) online. Teamet består af såvel unge som “modne”, kvinder som mænd. Du kan læse mere om kompetence-galleriet på siden “Om os”.

Den lokale forankring i dit sommerhusområde

Som nævnt er vi lokalt forankrede, og derfor brænder vi for de områder og den by, hvori vores sommerhuse og ferielejligheder er. Vi har derfor besluttet, at en del af overskuddet fra vores bureau skal gives tilbage til den by, hvori sommerhusene ligger. Fx for de huse, vi udlejer i Løkken, giver vi hvert år en procentdel af vores overskud tilbage til byens lokale tiltag - det være sig byfornyelse, lokale arrangementer og lignende. Som de lokalpatrioter vi er, ønsker vi ikke blot at “slide” på feriebyens faciliteter, men nærmere se den blomstre, hjulpet på vej af vores fælles indsats. Dette til gavn for dig som husejer og for byens faste borgere - og for turisternes oplevelse på deres ferie i sommerhus eller ferielejlighed. Vi laver dertil samarbejder med byens virksomheder, så vi holder så megen økonomi i den respektive ferieby som muligt. Som vores elevatortale foreskriver:

Lokalt forankret sommerhusudlejning tæt på Vesterhav og ferieby - for dit og for byens bedste. 

Idet vi er lokalt forankrede gør også, at vi ikke skyder med spredehagl og vil favne flere lokationer samtidig. Med udgangspunkt i Løkken, Blokhus, Lønstrup og de små byer indimellem starter vi her, fokuserer her og specialiserer os her. Dermed er vi en troværdig samarbejdspartner for dig som udlejer. Og vi er at finde lige om hjørnet. By Sommerhuse centrerer sig om specifikke feriebyer - og vi skal aldrig for langt udenfor byens centrum.

Få flere penge i hånden ved at udleje din feriebolig gennem By Sommerhuse

Udover at give en del af vores overskud tilbage til lokalområdet, er der også andet end lokalpatriotisme i det for dig som husejer. Idet vi har sparet fordyrende omkostninger væk ved at være så digitale og optimerede som muligt, sikrer vi også også et større afkast til dig ved at at udleje din feriebolig gennem os. Vi er 100% digitalt optimeret fra dag 1, og det vil sige, at vi ikke betaler mere end højst nødvendigt til eksterne omkostninger og masser af manpower, kontorleje, print-ressourcer, nøgleudlevering osv. Vi arbejder på helt “nøglefri” udlejning via smarte digitale metoder, og allerede her sparer vi administrationsudgifter - og det betyder flere penge på din bundlinje og for din ferieby, når du vil udleje dit sommerhus. Og husk, at de 44.500 kr. er skattefrie! Vi arbejder meget "remote" - og dvs. at du ikke betaler til fast bemanding på vores kontor. 

100% transparens og ingen skjulte gebyrer!

Der kan være mange skjulte gebyrer, når man udlejer sit sommerhus. Det bryster vi os af ikke at have. Hos By Sommerhuse er vi fuldstændig transparente, og derfor ved du altid præcis, hvad du betaler til os og hvorfor. Skulle du mod forventning være i tvivl om noget, sidder vi altid klar til at besvare dine spørgsmål.

Ring allerede i dag, hør mere og lad os tage en snak.

Venlig hilsen
Martin Nymark og team

Telefon 28686211
E-mail: info@bysommerhuse.dk