kundeservice@bysommerhuse.dk Telefon +45 28686211 Løkken Blokhus Lønstrup
< Tilbage til søgning Billeder

Stort og nyrenoveret hus i hyggelige Ingstrup


Plads til 10 personer

4 soverum

130 m² feriebolig

3300 m. til stranden

1 husdyr

Her på hovedgaden i Ingstrup finder du denne skønne og rummelige feriebolig til leje, der indbyder til masser af hygge med familie og venner! Her er nemlig plads til hele 10 personer, der kan boltre sig med poolbord, bordfodbold, spa, grill på terrassen, Playstation, dart og meget mere. Ferieboligen er praktisk indrettet med aktivitetshus udenfor, så man kan vælge at skærme spas og leg fra indendørs ro og afslapning. Både huset såvel som byen er super hyggelige at opholde sig i - oplev bl.a. lokale kendetegn såsom “mini-badehus-bogreolerne”, hvor du kan låne og bytte bøger, og byens mejeri, hvor du kan købe de dejligste oste. 

Ca. 3 kilometer fra stranden og tæt ved Løkken by

Lidt over 3 kilometer fra huset har du det brusende og imponerende Vesterhav, og 7 kilometer væk finder du Løkken by, der er fuld af oplevelser og et stort udbud til enhver smag. Her er outdoor oplevelser såsom surfing og sup, vildmarksspa og outdoor wellness. Her er shoppingmuligheder, masser af restaurationer, bryghus, vinbarer, action house, kultursti, hundeskov, bolcheri og meget mere. Et mekka af faciliteter, vi som sommerhusudlejningsfirma elsker at benytte og udvikle. 

Lige i nærheden af golfbane, campingplads og feriecenter

Indenfor en radius af ca. 7 kilometer er der golfbane, campingplads med legeplads & udendørs vandrutsjebane og Grønhøj feriecenter med masser af børnevenlige aktiviteter. Så kimen er lagt til mange timers sjov i et bredt udvalg af muligheder, når du lejer ferieboligen på Hovedgaden 21. 

Detaljer om huset

Ferieboligen er på 130 kvadratmeter, og det er tilladt at medbringe et kæledyr. Der er fire soverum, tre toiletter og to badeværelser, hvoraf det ene er med spa. Huset og det adskilte aktivitetshus opvarmes med fjernvarme, der ikke er særligt dyrt i Ingstrup. Dejligt, åbent køkken alrum i forbindelse med spisestue og stue. På første sal finder du tre soverum med charmerende, skrå vægge og de indeholder hhv. en dobbeltseng, enkeltseng og barneseng i eet rum, en 1,5 mands seng i et andet rum samt en dobbeltseng + en enkeltseng i et tredje rum. I aktivitetsrummet i huset udenfor er der to køjesenge i samme soverum, hvilket er helt ideelt til børn og yngre, der gerne hygger sig sammen ligesom på en art spejdermanér, hvor man ikke behøver være musestille, når de voksne samtaler eller går til ro.

Kom og oplev huset på Hovedgaden 21 i dejlige Ingstrup - book online eller kontakt os allerede i dag.

Sommerhuset er røgfrit og ungdomsgrupper er ikke tilladt.

2.794,00 DKK
Lejepris 2.794,00 DKK
130,00 DKK Administrationsgebyr
1.011,00 DKK Obligatorisk rengøring
Totalpris 3.935,00 DKK