Plads til 8 personer
4 soverum
132 m² feriebolig
600 m. til stranden
2 husdyr
Det er ikke særligt ofte, at man ser et lysegråt sommerhus i Løkken. Men tillad os at præsentere en af sjældenhederne her -> Velkommen til Magnus Christensens Vej 14! Her finder du et charmerende sommerhus til udlejning med plads til 8 personer og to kæledyr. Huset er som nævnt lysegråt, og inde som ude er her lyst og luftigt. Stemningen er afslappet og super hyggelig, og huset indbyder til dansk sommerhusferie, når det er bedst. Man kan slænge sig i det hyggelige sofaarrangement eller tage plads ved en af de dejlige solkroge på terrasserne - hvor du kan vælge mellem enten spiseborde og -stole, eller skønne udendørs loungemøbler. I det store køkken er der masser af plads til at boltre sig med sine kulinariske evner, mens man samtaler med sine med-ferierende gæster i det åbne køkken/alrum.
Beliggende tæt på både by og strand
Hvis du kender Løkken, ved du desuden, hvor skøn selve Magnus Christensens Vej er. Vejen forgrener sig over et større område, og alle steder kan du finde stier til stranden eller veje til byen. Stranden finder du ca 600 meter væk fra sommerhuset, mens vejen til by og indkøb sniger sig op på en rund kilometer. Du har dermed kort afstand til langt det meste, du skulle få brug for i din tur i sommerhus i Løkken. Og arter vejret sig ikke, kan du byde på indendørs hygge ved sommerhusets brændeovn. Der er naturligvis også installeret varmepumpe til både kolde og varme dage samt gulvvarme i badeværelserne.
Fakta om sommerhuset
Når du lejer sommerhuset på Magnus Christensens Vej 14, lejer du et hus fra 1979, der er fyldt med charme med sine år på bagen. Grunden er 1480 kvm, og der er altså rigelig med plads til kongespil eller lignende i haven. Selve husarealet er 132 kvm. og det rummer fire soveværelser og to badeværelser. Helt ideelt til fx to familier eller 3-4 vennepar, der er klar på at råhygge i den charmerende feriebolig.
Ring og hør mere i dag, eller book online. Tel: 0045 28686211.
Sommerhuset er røgfrit og ungdomsgrupper er ikke tilladt.