Plads til 6 personer
2 soverum
142 m² feriebolig
100 m. til stranden
Sdr. Strandvej 6F - fantastisk ferielejlighed lige ved hav og by
Her på Sdr. Strandvej i Løkken finder du denne helt vidunderlige ferielejlighed - til udlejning gennem By Sommerhuse! Havkig, stranden lige om hjørnet og shopping på fortovet nedenfor. Surfermiljø, restauranter og vinbar - jamen her kan selv den største livsnyder nyde Løkken som dejlig ferieby, både i sommermånederne og i lavsæsonen. Der er en fantastisk stil i lejligheden, hvor de fritlagte bjælker og de rå vægge bare kalder på en urban og central ferie ved både by og strand. Her er plads til 4 personer i soverummene og 2 to på hemsen.
3 minutters gang til Løkken læmole og Vesterhavet
Ja, we kid you not! Du kan gå til Vesterhavets brede, hvide sandstrand og Løkken læmole på godt 3 minutter. På vejen passerer du de skønne klitter, et fantastisk surfermiljø og masser af muligheder for at få stillet enten sult eller tørst. Blot udenfor hoveddøren står du midt i byens gågade med liv og glade dage, en dejlig summen af sommerstemning og masser af glade sommerhusgæster, der nyder ferien i fulde drag. Lejligheden ligger på 1. sal, og du har havkig herfra!
En ferielejlighed i smørhullet
Sdr. Strandvej er kendt som den vej, der fører direkte ned til Løkken læmole, badehusene og de ikoniske fiskekuttere. Præcis som man kender det fra diverse plakater og postkort. Her i nummer 6F finder du ferielejligheden på første sal. Her er dejlig udsigt, en super rumfordeling og rigtig fede rum, hvorfra du kan følge byens leben, havets brusen og duften fra de mange, lækre restauranter med mad til både børn og voksne - og alle derimellem.
Detaljer om lejligheden
Her er plads til 4 personer i soverummene og 2 to på hemsen. Fordelt på lejlighedens flotte 142 kvm. Lejligheden er nyrenoveret i sikker stil, og den minder om et amerikansk “loft”. Lidt urban, meget stilet, masser af fantastisk rumfornemmelse og vi kunne blive ved. Fedt badeværelse og vi byder meget gerne velkommen indenfor.
Indretning
Ferielejligheden er praktisk og vildt lækkert indrettet, og her er fokus på komfort og moderne faciliteter. Lejligheden er opvarmet med fjernvarme, hvilket er såvel praktisk som økonomisk fornuftigt. Stort, lyst og lækkert køkken og stue, og ellers alt, hvad ens hjerte begærer, når man lejer en moderne og nyrenoveret ferielejlighed i Løkken. To lyse soverum, hyggelige skråvægge, fritlagte bjælker og en placering i en charmerende bygning.
Udendørs
Lejligheden ligger på første sal i en imponerende smuk ejendom. Beliggenheden midt i Løkken centrum med havkig og blot få meter til Vesterhavet gør, at man er dejlig tæt på alting, og alligevel er hævet en etage op fra trafik og larm fra byens liv. Løkken by er tilmed stedet, hvor der er masser af plads, uanset om man ønsker outdoor aktiviteter, wellness og forkælelse eller ro og fordybelse.
Sengefordeling
Soveværelse 1: 2 sovepladser (dobbeltseng 180*200)
Soveværelse 2: 2 sovepladser (dobbeltseng 180*200)
Hems: 2* 80*200 madrasser.
Ferielejligheden er røgfri og ungdomsgrupper er ikke tilladt.
Når du ikke fordriver din ferie med afslapning i lejligheden, har du ultrakort afstand til et væld af muligheder for fede oplevelser. 3 minutters gang fra stranden, der er en af Nordeuropas bedste badestrande, hvor du også må køre ned i bil. Læmolen, hvorfra man kan fiske eller se solnedgangen, Action House funcenter er blot ca. 3 km. fra huset og der er ca. 600 meter til idrætscenter med bl.a. fitness, svømmehal og padeltennis. Indkøbs- og transportmuligheder er ca. 600 meter væk. Det er med andre ord mageligt at opholde sig i ferielejligheden på Sdr. Strandvej 6F, og man kan sagtens holde flere ferier her uden at løbe tør for oplevelsesmuligheder.
Lej denne skønne ferielejlighed gennem By Sommerhuse i dag og oplev selv alle de fine faciliteter!