Plads til 6 personer
4 soverum
106 m² feriebolig
500 m. til stranden
1 husdyr
Klassisk sommerhus som i gamle dage
Drømmer du dig nogle gange tilbage til dengang, hvor tingene gik lidt langsommere? Måske har du ikke oplevet det endnu, men så er muligheden her med Sommervej 2 - et dejligt sommerhus til leje i hjertet af Løkken.
Huset byder velkommen som et klassisk badehotel
Har du set serien “Badehotellet”? Hvis ikke, så prøv engang at finde informationer om den. Så har du faktisk den bedste indikation af det klassiske sommerhus på Sommervej 2 i Løkken. Huset har kun haft to ejere, og da det senest blev handlet i 2016, faldt ejerne pladask for, at huset stod fuldstændigt originalt som det blev bygget i 1976! Dermed kunne de selv sætte deres præg på huset - og det blev gjort på følgende vis:
Huset var grønt udenpå og brunt indvendig - efter kort overvejelse om at beholde dette look, overgav ejerne sig dog til den sort/hvide stil udvendigt og helt hvidt og stilrent indvendig. Et overskab er taget ned, så lyset kan gennemstrømme hele huset, og de korte køjesenge med skabe for enden blev skiftet ud med lyse rum, nye senge og luftige hattehylder samt bedrollers. Ikke noget fancy, men super funktionelt og minimalistisk. Det gør også, at huset er meget let at rengøre og med hele fire soveværelser og i alt syv sovepladser (ekskl. den dejlige vinkelsofa), er det et stort plus.
Sommerhusets små finurligheder
Vi siger det straks! Du skal ikke leje dette sommerhus, hvis du er til moderne magelighed! Huset har aldrig været sat til udlejning før 2022, og derfor er det ikke skabt som et udlejningshus. Det er til gengæld skabt til charme og atypiskhed - du finder forskellige glas, service og lignende. Her samtaler man over opvasken, og vaskemaskinen skal du kigge længe efter! Køleskabet er halv størrelse og fryseren faktisk uanseelig. Der er kun et enkelt badeværelse med toilet, og vandvarmeren kan ikke følge med lange bade til alle i streg. Det er ikke altid helt optimalt, men ejerne har trods det haft fuldt hus flere sæsoner i træk, hvor feedback’en har været, at det faktisk har været helt rart, at man skal tænke sig lidt om, før man forbruger en masse. Køle/fryseskabet minimerer madspild og snakken går lystigt over opvasken, som man ordner i hånden. Der står allerede køkkenrulle, toiletpapir og lignende klar, da man selv vedligeholder husets drift. Dvs. at hvis man tømmer noget, så fylder man bare op igen. Huset er nemlig beboet af ejerne selv, når det ikke lige er udlejet. Der er fri adgang til svømmehallen, som ligger 20 meter væk.
Man slipper ikke for at være liiiidt moderne
Hos By Sommerhuse er vi online forankrede - og det kan selv det mest charmerende sommerhuse ikke kæmpe mod. Derfor er der installeret en hurtig wi-fi forbindelse, så flere kan streame online samtidig. Fjernsynet i stuen er blot en skærm med Chromecast, og flow TV skal du online efter :) Dertil er der installeret en varmepumpe, så huset ikke behøver varmes op af dyre el radiatorer. På badeværelset er der en heftig gulvvarme, så denne behøver ikke tændes hver dag. I stuen er desuden en hyggelig brændeovn, hvor ejerne fx ofte bager hjemmelavede pizzaer - det vidner pizzastenen om, der gemmer sig under ovnen. En ovn, der også er af ældre dato, men fungerer ganske fortrinligt.
Naboen er et egern og genboen et rådyr
På den ene side af sommerhuset på Sommervej ligger Vendsysselparken. Dvs. at der ikke ligger et mastodontisk, moderne hus med larm og ramasjang. Til gengæld kommer egernene ofte forbi, og der er masser af dejlig fuglesang dagen lang. Over Sommervej springer ofte rådyr, der ligeledes elsker den skønne natur. Af de mindre velkomne gæster er muldvarpen, der insisterer på at ødelægge græsset, der omgiver det 108 kvm store hus på grunden, der er i alt 1.016 kvm. Masser af plads til kongespil i haven!
Sommerhus tæt på både strand og by
Stranden er ca. 600 meter væk, og byen ca. 250 meter. Så du befinder dig faktisk midt i Løkken - i et smørhul af muligheder for oplevelser, shopping og restaurantbesøg! Sommerhuset ligger på en hjørnegrund, og du får derfor både cement og grusvej. På de to terrasser kan du selv vælge, om du vil betragte byens liv eller sidde i ro og kigge ned af Sommervej selv.
Sommerhuset er røgfrit, og ungdomsgrupper er ikke tilladt.