Plads til 2 personer
1 soverum
30 m² feriebolig
500 m. til stranden
1 husdyr
Når du skal leje en mindre feriebolig og ikke har brug for soveplads til mere end to personer, udlejer By Sommerhuse denne lejlighed midt i Løkken by. Her er du tæt på alt - havet, byens centrum, indkøbs- og transportmuligheder, masser af mulighed for at lave såvel indendørs som udendørs aktiviteter med mere!
Detaljer om ferielejligheden
Denne super centrale ferielejlighed består af en lille gang med badeværelse, og derfra indgang til køkken med to spisepladser, hvorfra man går videre ind i ferielejlighedens kombinerede soveværelse/stue. Der er ikke meget spildplads i lejligheden, og den er derfor billig at leje ift. den fantastiske beliggenhed midt i dejlige Løkken. Forbrug er inkluderet i lejen, og dermed ved man præcis, hvad man skal betale for sit ophold.
Orker man ikke madlavning, er der masser af restaurationer få meter væk. Møblementet er behageligt, hvor man sagtens kan forestille sig at slappe af efter en god travetur eller en oplevelsesrig rundfart i den dejlige ferieby.
Udendørs:
Lejligheden ligger på en tilkørselsvej til byens torv, men den er ikke stærkt trafikeret. Man tilgår den fra baggården, hvor man kommer ind via den charmerende stikvej “Den skæve Linje”. I baggården kan man sidde i solen, ugeneret fra både Vrenstedvej og Den Skæve Linje. 200 meter væk finder du indkøbsmuligheder og 150 meter væk ligger byens torv. Ca 500 meter til stranden.
Sengefordeling:
Soveværelse/stue: 2 sovepladser (to enkeltsenge)
Når du lejer denne hyggelige ferielejlighed, er du som nævnt tæt på alt, hvad Løkken har at byde på - en yderst populær ferieby med en af Danmarks bedste badestrande, hvor man endda må køre ned i bil. De flotte klitter indbyder til flere timers gåture, og man bliver aldrig træt af at sidde og se solnedgangen fra første parket. Går du til fods ned til stranden, passerer du byens gågade-miljø og den super charmerende strækning ned til Løkken Læmole, hvor du finder de historiske fiskerbåde, et kanon surfermiljø, de ikoniske badehuse og meget andet.
Ferielejligheden er røgfri og ungdomsgrupper er ikke tilladt.
Lej ferielejligheden i dag og få et skønt ophold i dejlige Løkken!