kundeservice@bysommerhuse.dk Telefon +45 28686211 Løkken Blokhus Lønstrup

Hvem er By Sommerhuse?

Vi er fire entrepreneuer, der brænder for Danmarks imponerende Nordvestkyst! Vores kontor emmer af badehusstemning, sommer og sol, og du er meget velkommen indenfor!

Her kan du se vores team, der består af dedikerede fans af Vestkysten! De hvide strande, de smukke klitter, det brusende hav, de glade feriegæster, de skønne sommerhuse og vi kunne blive ved. Nedenfor ser du vores kontor og de fire medstiftere anno 2022, fra højre indlejning & direktør Martin, indlejning & fotograf Søren Emil, kommunikationsansvarlig Anna og IT ansvarlig Brian. 👇

 

Vi kender de områder, hvori vi udlejer ferieboliger

Vi har arbejdet med sommerhusudlejning i over tyve år, og i 2022 besluttede vi os for at åbne vores eget bureau, da vi selv mente og mener, at vi har noget at bidrage med, der adskiller os fra andre bureauer. Blandt andet vil vi gerne give tilbage til de lokalområder, hvorfra vi får lov at udleje sommerhuse og ferieboliger. Således går en del af vores overskud til byfornyelse og tiltag, der gavner de byer, hvorfra vi arbejder. På samme måde er vi også fysisk lokalt til stede, så man som husejer og gæst altid kan få fat på os. Vi får ofte spørgsmålet “Hvorfor “By” sommerhuse?” - det er fordi, vi centrerer os om netop byer. De ferieboliger, vi udlejer, ligger altid i nærheden af centrum, så man principielt kan holde sin ferie uden at skulle starte bilen. Vi har nøje udvalgt specifikke lokationer, der tillader os at holde et klart fokus; “Løkken By Sommerhuse”, “Lønstrup By Sommerhuse”, “Blokhus By Sommerhuse” og så fremdeles. Dvs. at man møder en ejerkreds, hvor man taler direkte med ejerne - direktøren kommer selv ud og taler med såvel husejer som gæst. Og vi gør en dyd ud af at kende vores sommerhuse og ferielejligheder! Vi gaber ikke over større områder, end vi selv kan følge med og beholde vores indgående kendskab. …og vi er naturligvis selv sommerhusejere.

Forkærlighed for sommerhuse og ferielejligheder

Hvis du kommer forbi vores kontor, vil du se, at vi er inkarnerede fans af klassiske, danske sommerhuse og sommerhusområder. Vores kontor er indrettet ligesom et klassisk badehotel, og det er i disse rammer, vi trives bedst! Danmark er et fantastisk ferieland for såvel turister som danske gæster, og man kan ikke se sig fri for at blive lidt romantisk til mode, når man sidder og nyder en smuk solnedgang over det imponerende vesterhav. 

Er du blevet nysgerrig efter at vide mere om os, er du velkommen til at kontakte os på enten mail, telefon eller ved fysisk fremmøde. Vi ser frem til at tale med dig om dine muligheder som enten husejer eller gæst.