kundeservice@bysommerhuse.dk Telefon +45 77347739 Løkken Blokhus Lønstrup
< Tilbage til søgning Billeder

Søndergade 8 - Utroligt flot og velbeliggende ferielejlighed!


Plads til 10 personer

4 soverum

186 m² feriebolig

150 m. til stranden

1 husdyr

Er du til nyrenoverede ferieboliger, der ligger et stenkast fra Løkken strand og samtidig midt i bykernen? Så behøver du ikke lede længere, når vi byder indenfor i Søndergade 8, 1. sal! Med plads til hele 10 personer og en kæmpe terrasse med masser af rum til både solbadning og grillhygge. Du tilgår lejligheden ved at køre ind bag gågaden, og ind i bygningens baggård, hvorfra du skal op af den udendørs bagtrappe og herfra entrerer du lejligheden fra den dejlige terrasse.

Placeret midt i gågaden og 150 meter fra stranden

Når vi siger, at denne skønne ferielejlighed i Løkken ligger midt bykernen, så mener vi altså helt inde byens gågade - en uovertruffen beliggenhed! Lejligheden ligger ovenpå en af Løkkens lækre tøjbutikker og fra stuen har du udsigt over gågaden og bymidten. Samtidig har du nærmest vesterhavet som din baghave - umiddelbart uden for lejlighedens ugenerede baggård, rammer du Sønder Strandvej, der fører dig ned til læmole og strand, hvilken du rammer efter blot 150 meters gang. 

Kæmpe terrasse med havudsigt

Fra lejlighedens store, lyse udestue træder du ud på den dertilhørende kæmpe terrasse, hvorfra du kan se havet og klitterne. Her er kimen lagt til mange timers ferieafslapning med et lydtæppe af byliv og feriestemning samt vesterhavets brusen, når vinden er rettet mod ferielejligheden. To af udestuens vægge er vinduespartier med intet mindre end tre døre ud til terrassen. Skulle det blæse vildt eller er det årets første solstråler, du vil fange, er der rig mulighed fra den skønne udestue. Lej denne skønne feriebolig hos By Sommerhuse og få det hele med. 

To egne p-pladser midt i centrum

Som en stor sjældenhed hører der to parkeringspladser til ferielejligheden. Og dette er et stort plus, da folk ofte har svært ved at finde parkeringsmuligheder, når feriebyen er fyldt med glade gæster. Parkeringspladserne er placeret ved den baggård, hvorfra man tilgår lejligheden, og du har dermed dit køretøj lige ved hånden. 

Lejlighedens super indretning

Der er fire store “fællesrum”; Køkken og stue en suite samt den dejlige udestue og den kæmpe terrasse. Derfra kan I fordele jer på et af ferielejlighedens fire værelser samt gennemgangsværelse - alle rum med to sovepladser i hver. Der er gæstetoilet og dertil badeværelse med toilet. De to værelser samt gennemgangsværelset ligger privat fra resten af lejligheden, hvis man lukker døren bag sig. Der er to trin ned, og det forskudte plan giver en dejlig fornemmelse af at træde lidt ind for sig selv, også selvom hyggen fortsætter i køkkenet, stuen, udestuen eller på terrassen. Køkkenet, toilettet og badeværelset er spritnye og det samme er gulvene, mens resten af huset er gennemrenoveret fra a-z. 

Masser af ferieaktiviteter lige om hjørnet

Inden for en kort radius finder du nærmest alt, hvad hjertet kan begære af indkøbs- og transportmuligheder, shopping, restauranter, caféer, aktiviteter med mere. Kom på stranden og slap af eller dyrk vandsport, tag i idrætscentret og nyd vandland, fitnesscenter, padeltennis og mere. Få pulsen op i Action House med gokart og bowling, eller gå tur i Vendsyssels Plantage og sommerhusområderne, der er ren balsam for sjælen. Hop på bussen og lad dig transportere til Fårup Sommerland eller Blokhus Skulpturpark - ja, mulighederne er utroligt mange og mangefacetterede!

Kontakt os i dag og lej denne fantastiske feriebolig - hos By Sommerhuse står vi altid klar til at servicere dig og dine!

Ferieboligen er røgfri og ungdomsgrupper er ikke tilladt. 

3.240,00 DKK
Lejepris 3.240,00 DKK
130,00 DKK Administrationsgebyr
1.011,00 DKK Obligatorisk rengøring
Totalpris 4.381,00 DKK